Bragesnak

Du tror måske at det er op ad bakke
at pakke et træ ned i en pakke?
Men træerne selv har haft held
med at pakke træer i frø,
som foråret vækker når frøerne kvækker.
De vågner og skyder med blade,
glade, flade, grønne blade.
De vågner og pakker sig ud,
vikler sig op mod himmelens gud.
Vikler sig ind i livets spind.
De ta’r der’s tørn og pakker der’s børn
atter i frø.

Og vinteren venter på tø.

Malplaceret

Når jeg kigger op, mod himmelens top,
kan jeg se i det sorte, langt, langt borte
et lys,
midt i det store gys.
Og denne stjerne, der i det fjerne
er en brændende ovn, og jeg, en klovn,
alt for langt fra varmen.
Strækker armen
op;
varmen rammer
ikke
min krop.


En lille stjernesol, bare synd den er så langt væk …

Frihed

Jeg kan li’
at vær’ fri.
Lukke øjet,
lukke verden ude,
og vær’ fri.
Fri til alt som jeg kan li’.

Jeg er ikke bange
for at være fange.
Ligesom oksen
bryder boksen
stormer ud i slagtegården,
sådan går alle åren’.
Ikke bange, bare fange.